Bartimæus

Eleverne møder Bartimæus på vej mod kirken. Bartimæus sidder på en bænk på Gågaden og tigger. Han fortæller om sit møde med Jesus med Jesus.

Navnet betyder "Timæus' søn", og Bartimæus optræder kun med navn i Mark. 10,46-52, men Lukas omtaler (18,35-43) også en blind tigger som får sit syn tilbage. Hos Mattæus (20, 29-34) er der endda to tiggere der bliver helbredt.


Bartimæus bor i Jeriko, og han sidder ved byporten hvor alle skal forbi, og han er således den sidste der bliver helbredt inden Jesus går ind i Jerusalem.
Derved kommer han til at stå i kontrast til præsterne i Jerusalem, der er blinde selv om de kan se, og til disciplene som ikke fatter noget af det, da Jesus forudsiger sin lidelse og død (Luk.18, 31-34).
Således opfyldes på ham Esajas' profetier: "På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke." (29,18) "Da skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, de stummes tunge bryder ud i jubel." (35, 5-6)

Men som altid er der flere lag i forståelsen af de nytestamentlige fortællinger:
1) Hvad skete der?
2) Hvordan forstod samtiden og evangelisterne det?
3) Hvordan forstår vi det?
Når vi fortæller beretningerne, nøjes vi tit med at fortælle hvad der skete. Men det bliver først rigtigt spændende, når vi i fortællingen kan indbygge både 2) og 3).

Det er givet, at de nytestamentlige forfattere ikke kun betragtede hændelsen som en historie om en blind mand, der kom til at se igen, men at hans helbredelse er en opfyldelse af løfterne hos Esajas. Og altså et tegn på at Jesus er Messias (lag 2). Bartimæus står som en repræsentant for alle "blinde", for dem der kommer til at se mere, end de kunne se før, når de kommer til tro på, at Kristus er Guds søn.


For elever på dette klassetrin er det måske nok at fortælle historien så levende som muligt, så de i fantasien identificerer sig med den blinde.

 

Skole-kirke i Aabenraa provsti: Skole-kirke syd