Johannes Døber

Johannes Døber

Eleverne møder Johannes Døber inde i kirken, han sidder i en af logerne oppe i kirkens kor.

Johannes Døberen opholdt sig i ødemarken ude ved Jordan-floden. Han levede en asketisk tilværelse helt alene.

Han spiste hvad han fandt fx græshopper og honning fra vilde bier. Hans tøj var også ganske simpelt, nemlig en dragt lavet af pelsen eller skindet fra en kamel.

Han anså selv sig for at være en forløber for den lovede Messias. Han mente, at det jødiske folk skulle opføre sig ordentligt og mere gudsfrygtigt, derfor prædikede han for dem, der gad høre på ham. Bagefter døbte han disse mennesker i et rituelt bad ved neddykning i floden, således at de var parate til at møde Messias.

Johannes bliver taget til fange og sat i fængsel, fordi han taler grimt om kong Herodes. Men inden dette sker, når han at døbe Jesus.

 

 

 

Skole-kirke i Aabenraa provsti: Skole-kirke syd